Mars’ røde farve skyldes erosion og ikke vand.

dr.dk/P1/Videnskabens verden - Hør udsendelsen (54:00)

Mars bliver ved med at overraske. Senest har man fundet ud af at den røde farve mars har formentlig ikke skyldes vand, som man hidtil har troet. Og dermed skal Mars’ geologiske historie måske skrives om. Videnskabens verden ser i denne uge på hvordan Mars blev rød og hvorfor vand på mars, kan betyde liv.

Den 6. sans er ikke mystisk

dr.dk/P1/Videnskaben kort.

Undersøgelser af danske og amerikanske soldater der har gjort tjeneste i Irak og Afghanistan har vist, at de har udviklet en form for 6. sans der får dem til at fornemme fare før den opstår. Forskerne mener fænomenet ikke bare kan forklares med soldaternes egen erfaring eller held. Men hvad er det så der gør dem i stand til at opfatte fare der hverken kan ses eller høres?

Himmellegemer truer liv på jord

dr.dk/P1/Videnskaben kort - Hør udsendelsen (04:40)

Et ukendt objekt – formentlig en meteor eller en asteroide – eksploderede i oktober måned kun 20 km over jordens overflade. Eksplosionen var så kraftig at den energi, der blev udløst svarede til tre atombomber af samme størrelse, som den der blev smidt over Hiroshima under 2. verdenskrig eller 40.000 tons TNT.

Jagten på exoplaneter

Hør udsendelsen her:  Jagten på exoplaneter – dr.dk/P1/Videnskaben kort.

Det er ikke mange år siden det var ren science fiktion at tale om fremmede planeter – såkaldte exoplaneter – i bane om andre stjerner end vores egen sol, men i dag er det nærmeste blevet hverdagskost at læse om de seneste opdagelser i medierne.

Planet-kollision opdaget

NASA’s Spitzer Space Telescope har fundet bevis for en højhastigheds-kollision mellem to nydannede planeter omkring en ung stjerne.

Astronomer siger, at de to planeter, den ene mindst lige så stor som vores måne og den anden på størrelse med Merkur, kolliderede inden for de sidste par tusinde år eller deromkring – hvilket kan opfattes som et splitsekund i kosmisk tid. Kollisionen tilintetgjorde den mindste planet hvis stenmateriale fordampede og kastede massive søjler af flydende lava ud i rummet.

Nu kan man lave ilt på Månen

Forskere i England har udviklet en reaktor der kan udvinde ilt af månesten – en afgørende teknologi hvis planerne om en permanent månebase skal blive en realitet.

Uanset om man vil udnytte Månens egne ressourcer eller bruge den som springbræt til at gå på opdagelse længere ude i rummet, så vil fremtidige måne-beboere få brug for ilt for overhovedet at overleve på den atmosfæreløse overflade.

Metan på Mars et mysterium

Mysteriet med hvor metanen på Mars kommer fra, optager ESA så meget,  da der arbejdes med to scenarier, der begge vil være noget af en nyhed, når det gælder en planet man ellers har anset for geologisk og biologisk inaktiv.

Spirit stadig i knibe

Panorama-billedet fra Spirit Rover, taget på Sol 1925 (2. juni 2009, missionens 1925. mars-dag), hjælper NASA’s ingeniører til at vurdere Roverens nuværende situation og at planlægge hendes forsøg på at komme fri af den bløde jord i regionen der nu kaldes “Troy”. 

Houston, jeg har hovedpine!

Hovedpine i rummet bør klassificeres som en erhvervsrisiko, siger forskere.

En ny undersøgelse foretaget af et hollandsk forskerhold omhandlende hovedpine i rummet, har vist at mindst 2/3 af astronauterne havde problemer med generende hovedpine under deres missioner i rummet.

Kamæleon-partikel kan forklare mørk energi

En kosmologisk model, der postulerer eksistensen af en “kamæleon-partikel” – som vil ændre dens masse afhængigt af sine omgivelser – er ved at få opmærksomhed.

En ny videnskabelig artikel i det ansete amerikanske Physics Review Letters hævder at have opdaget tegn partiklens eksistens.

NASA’s næste mars-robot hedder Curiosity

NASAís nÊste mars-robot hedder Curiosity

NASA’s Mars Science Laboratory Rover, der er planlagt til at blive sendt af sted i  2011, har fÂet et nyt navn takket vÊre en 6.-klasses elev fra Kansas, USA. Tolv-Ârige Clara Ma fra Sunflower Elementary School i Lenexa havde foreslÂet îCuriosityî (oversat: nysgerrighed).

Maís prÊmie er en tur til NASA’s Jet Propulsion Laboratory (JPL) i Pasadena, Californien, hvor hun bla. skal skrive sit navn direkte p en plade p Mars Roveren, som er ved at blive monteret. 

En NASA-panel valgte navnet efter en landsdÊkkende skole-konkurrence der havde modtaget mere end 9000 forslag via internettet og e-mail. 

Clara Ma besluttede at deltage i navne-konkurrencen, efter at hun havde h¯rt om det p hendes skole. 

“Jeg er virkelig interesseret i rummet, men jeg troede, rummet var noget, jeg kun kunne lÊse om i b¯ger og se p om natten p afstand,” siger Ma. îJeg troede aldrig jeg ville f mulighed for at komme tÊt pÂ, s for mig betyder det at navngive Mars Roveren at jeg i det mindste er kommet et skridt nÊrmere.î

Kilde NASA

http://www.nasa.gov/msl

NASA’s Mars Science Laboratory Rover, der er planlagt til at blive sendt af sted i 2011, har fået et nyt navn takket være en 6.-klasses elev fra Kansas, USA. Tolv-årige Clara Ma fra Sunflower Elementary School i Lenexa havde foreslået “Curiosity” (oversat: nysgerrighed).

Exoplanets faser observeret

Exoplanets faser observeret

Det er nÊsten 400 Âr siden Galileo som den f¯rste observerede skiftende faser af Venus, der afsl¯rede solsystemets geometri. Nu er de f¯rste optiske observationer af faser af en extrasolar planet – den varme Jupiter CoRoT-1b – blevet rapporteret.

CoRoT-1b var den f¯rste planet der blev opdaget af CoRoT satelliten, og analyse af optiske fotometriske data fra samme satellit, der reprÊsenterer 36 oml¯bsbaner af planeten, viser at den permanente natteside af planetens halvkugle er helt sort.

Dagsidens reflekterer lys der kommer fra de nÊrmeste stjerner. Planetens fase-variation ligner det, man ser for de indre planeter i vores eget solsystem.

Det er næsten 400 år siden Galileo som den første observerede skiftende faser af Venus, der afslørede solsystemets geometri. Nu er de første optiske observationer af faser af en extrasolar planet – den varme Jupiter CoRoT-1b – blevet rapporteret.

Marsanalyse ødelægger prøver

Fundet af en speciel type kemikalie, kaldet perchlorater, på overfladen af Mars, kan muligvis forklare hvorfor man aldrig har fundet organiske forbindelser på den røde planet.

Bedre afstandsbedømmelse af Supernovae

Ny forskning kan kaste lys over supernovae der bruges til at måle kosmiske afstande.  Type Ia supernovae, kendt som “standard lys” i astronomi, har ensartede egenskaber, der gør dem til gode markører for afstandsmåling af galakser i universet.

Stjerne omdannet til pulsar

Forskere har været vidne til en stjernes omdannelse til en pulsar med en egen-rotation på næsten 600 gange i sekundet. Opdagelsen er gjort ved hjælp af observationer med teleskoper i USA og Holland, og CSIRO’s Parkes teleskopet i Australien.